Evertons historie

Everton blev stiftet i 1888, 3 år efter indførelsen af professionalisme.
Den første liga kamp Everton spillede var den 8. september. Modstanderen hed Accrington Stanley, der blev slået med 2-1. Holdet bestod dengang af: Smalley, Dick, Ross, Holt, Jones, Dobson, Fleming, Waugh, Lewis, Chadwick og Farmer. Fleming scorede begge mål for Everton.

Til først havde Everton blå og hvide striber. Senere blev dette lavet om til sorte bluser med en hvid stribe, det gav dem øgenavnet "the Black Watch".

De nu berømte farver kongeblå bluser og hvide shorts blev brugt for første gang i 1901.

Everton havde en opmuntrende start i den nyetablerede fodbold liga efter, at de sluttede på en anden plads i den anden sæson, forbedrede de sig ved at vinde titlen i sæsonen 1890-91.Da Everton vandt deres første liga mesterskab i 1890-91, var Johnny Holt, en lille men meget effektiv engelsk international forsvarsspiller, den største stjerne på holdet.I stedet for at bringe glæde, ledte sejren til bitterhed og en oprørene gruppe af medlemmer beskyldte John Houlding - godsejer af Anfield - for kædehandel, efter at de havde nægtet at imødegå hans krav om husleje, blev de bedt om at forlade grunden.
I 1892 lejede oprørsgruppen Mere Green området på Goodison Road, ca. 800 meter fra Anfield på den nordlige side af Stanley Park, og stiftede Everton Football Club Ltd.

"Football Association" beordrede Houlding og hans følge til at opgive deres "Everton", de kaldte sig derefter Liverpool.

Et sports stadium blev opført på Goodison Road med en pris på £12.090 (£8.090 for området og £4.000 for navnet Goodison Park) - en kæmpe sum dengang. Goodison Park blev officielt åbnet den 24. august 1892, for 12.000 besøgende.

Everton var også en af de første klubber til at få et øgenavn. Efter det før nævnte "Black Watch" blev Everton for fremtiden kendt som "the Toffeemen", opkaldt efter en slikbutik nær Goodison, som producerede flødekarameller, som blev delt ud inden kampene i Goodison Park.

To år senere mødte Everton Wolverhampton Wanderes i den eneste FA Cup finale, der blev spillet på Fallowfield i Manchester. Everton tabte 1-0.

"The Toffeemen" tabte igen i 1897, hvor sejrherren var Aston Villa. Villa vandt 3-2. Det nye århundrede medbragte dog en bedre skæbne for Everton. I 1906 scorede center-forwarden Young det eneste mål i 1-0 sejren over Newcastle United i Crystal Palace.

Det følgende år ville Everton forsvare pokalen imod Sheffield Wednesday, men de tabte 2-1 foran 84.584 tilskuere.

Men det varede 15 år inden den næste titel blev vundet. I blandt spillerne fra FA Cup finalerne i 1906 og 1907 var højrebacken Harold Makepeace. Han var en meget fremtrædende cricketspiller, som repræsenterede England i begge sportsgrene, og han spillede stadig for Everton, da de vandt deres andet liga mesterskab i 1914-15. Men den Første Verdenskrig forhindrede dem i at forsvare titlen det efter følgende år.

Men helten i Goodison Park var på dette tidspunkt, efter alt at bedømme, Sam Chedgzoy. Han var bestemt til at blive engelsk landsholdsspiller efter Første Verdenskrig. I efterkrigstiden blev han fulgt af Bobby Parker, en genial centre-forward, der over fire sæsoner scorede 71 mål i 92 kampe.Men selv med alt dette talent lykkedes det ikke for Everton at vinde mesterskabet igen før 1927, da en stærk ung centre-forward spiller skrev sig selv ind i historiebøgerne.

William Ralph "Dixie" Dean scorede bemærkelsesværdige 60 mål i 39 kampe i den sæson. Han overgik Middlesbrough spilleren George Camsells gamle rekord på 59 mål, ved at lav hat-tricks i den sidste hjemmekamp imod Arsenal. Han var uden tvivl den største målscorer i Evertons historie. Dean, der i øvrigt hadede sit øgenavn "Dixie", scorede 377 mål i 431 liga og pokal kampe for Everton, inklusiv 37 hat-tricks. Han døde i Goodison i 1980, kort efter, at han havde set et Merseyside derby.(Everton-Liverpool)

Efter at Everton vandt mesterskabet i 1891 og senere i 1915, viste Everton meget lidt indtil de genvandt titlen i sæsonen 1927-28. Men kun to år efter rykkede klubben overraskende ned i 2. divisionen.

Everton rejste sig dog hurtigt igen. De vendte tilbage til 1. divisionen på første forsøg. Næste sæson blev de igen mestre. Everton blev det første hold nogensinde der vandt 1. divisionen lige efter 2. divisionen.

I 1929 skrev Everton kontrakt med målmanden Ted Sagar, som blev i klubben i 24 år. Han spillede 349 kampe.

I 1933 vandt de FA cup’en igen, hvor Manchester City blev slået 3-0. Dunn, Stein og  Dean scorede målene.

Det næste store Everton hold så dagens lys i 1938-39, da Everton igen vandt mesterskabet, for 5. gang. Everton var ligaens mest overlegne hold. Stadig med Sagar på mål. Dean var blevet overgået af Tommy Lawton, købt for £6.500 af Burnley i en alder af kun 17 år. Han var højdepunktet i Evertons angreb den sæson. Lawton scorede ikke mindre end 35 mål, og blev fast mand på det engelske landshold. Lawton var god til at "hænge" i luften og havde et formidabelt skud.

Men det overlegne hold blev opløst efter 2. verdenskrig, og Evertons liga placeringer blev dårligere og dårligere, indtil de i 1951 rykkede ned i 2. division. Det blev til i alt 3 år i den næst bedste engelske liga, indtil de i 1954 rykkede op ved hjælp af en 2. plads. Holdet har bevaret deres position i 1. divisionen, eller Premier League, lige siden, kun overgået af Arsenal.

Midtbanedynamoen hed Joe Mercer. Han spillede også på det engelske landshold, men blev snydt for sine bedste år p.g.a. 2. Verdenskrig.

I 1946 fik Mercer en meget alvorlig skade. På grund af skaden solgte Everton ham billigt til Arsenal, hvilket medførte stor skuffelse - Everton troede, at Arsenal højst kunne få en halv sæson mere ud af Mercer, men han spillede indtil 1954. Mercer var med til at vinde 2 mesterskaber og en FA cup finale for Arsenal.

I 1961 blev den tidligere Everton forward Harry Catterick træner. Han førte Everton til mesterskabet i 1962-63, efter et hul på 24 år. Holdet tabte ikke én hjemmekamp den sæson og tabte kun seks ude.

På holdet var Roy Vernon, en brutal walisisk landsholdsspiller, og Alex Young fra Skotland, der var kendt som "the Golden Vision" og Everton tilhængernes kæledægge.

Uheldigvis for Everton mødte de i Europa Cup’en de fremtidige vindere Inter. Efter et målløst uafgjort på Goodison, vandt Inter i Milan med 1-0, målet blev scoret af Jair. Everton følte sig snydt, fordi de på Goodison fik et mål underkendt der ikke skulle undererkendes.

En af de få lokale talenter på holdet var den fremtidige kaptajn Brian Labone, en god angriber, som blev fast mand på det engelske landshold sidst i 1960´erne.

Ray Wilson var i 1966 med til at spille vm-guldet hjem til England. Han spillede 66 landskampe, 33 imens han var ved Everton, indtil en knæ skade sluttede hans karriere sidst i 60´erne.

Efter vm købte Everton Alan Ball fra Blackpool for en dengang rekordstor overgangssum på £110.000. Ball udviklede sig til en af de bedste spillere i klubbens historie.

I 1966 vandt Everton FA cup’en, de slog Sheffield Wednesday 3-2 i en storslået finale, dermed fik de hævn for nederlaget i 1907.

Den stærke midtbane, bestod også af fremtidige Everton trænere: Colin Harvey og Howard Kendall, der førte klubben til to mesterskaber, en FA cup og Europa cup for pokalvindere.

En tidligere træner, Joe Royle, var center-forward på dette hold. Han var stærk i luften og lignede på mange punkter Dean og Lawton.

I 1966 vandt Everton FA cup’en, de slog Sheffield Wednesday 3-2 i en storslået finale, dermed fik de hævn for nederlaget i 1907.

Everton kom frem til finalen igen to år efter, hvor de uheldigvis tabte til West Bromwich Albion i en meget kedelig finale.

I 1969-70 byggede Cattericks mandskab et 8 points forspring op, men blev overgået af  Leeds, da forspringet begyndte at smuldre på grund af problemer med at score mål. Everton kom dog stærkt igen i mod slutningen af sæsonen, og snuppede titlen for næsen af rivalerne fra Leeds.

Det mystiske for Everton fans er - hvorfor dette hold der hovedsageligt bestod af unge spillere, sandsynligvis det bedste Everton hold nogensinde - blev opløst så kort efter det første mesterskab.

Catterricks hold begyndte at opløse sig, og efter at Catterick fik et hjertestop trak han sig tilbage. Han døde senere under en kamp på Goodison Park.

70´erne var nogle kedelige år for Everton, hvor det eneste højdepunkt var en liga cup finale i 1977 imod Aston Villa. Efter tre kampe, tabte Everton 3-2 på Old Trafford.

Catterick var der ikke mere, og tidligere ellers så succesfulde trænere som Billy Bingham og Gordon Lee kunne ikke vende Evertons nedtur. Samtidig dominerede Liverpool England og Europa.

Den tidligere Everton spiller Howard Kendall blev træner i 1981, men efter tre år uden resultater blev også han meget upopulær.

Næsten samtidig skiftede Kendalls held, og Evertons mest succesfulde hold nogensinde var ved at blive født.

I 1984 nåede Everton frem til FA Cup finalen. Watford tabte 2-0 i finalen, Graeme Sharp og Andy Gray scorede målene.

Næste år vandt Kendalls hold liga mesterskabet for første gang i 15 år! Desuden vandt Everton Europa Cup’en for pokalvindere, de slog Rapid Vienna 3-1 i Rotterdam, målene blev scoret af Gray, Sheedy og Gary. På vejen til finalen havde Everton mødt: Dublin, Inter Bratislava, Fortuna Sittard og Bayen München.

Det næste år blev Everton, sammen med alle andre britiske hold, udelukket fra at deltage i Europa Cup’en, på grund af det skrækkelige uheld på Heysel, hvor mange mennesker mistede livet. Dette medførte desværre at holdet mere eller mindre blev opløst. Hvor uheldig kan man blive?!?

I FA Cup finalen tabte Everton 1-0 til Manchester United efter ekstra spilletid. Manchesters hold bestod det meste af kampen kun af 10 spillere. Mange Everton fans mener stadig at kampen skulle have været flyttet, da det kun var tre dage efter Europa Cup finalen imod Vienna. Spillerne var trætte.

Everton vendte tilbage til Wembley i 1986, hvor de mødte ærkerivalerne fra Liverpool. Liverpool vandt. Gary Lineker bragte Everton foran efter en halv time, men efter pausen scorede Liverpool 3 mål, og vandt dermed 1-3.

Det var surt at Liverpool vandt "the double", men næste sæson var det Evertons tur til at juble - endnu et mesterskab var i hus.

Under sommeren blev Kendall kapret af Athletico Bilbao, dermed havde Everton tabt deres, for nu, mest succesfulde træner nogensinde. Kendalls gamle holdkammerat Colin Harvey tog over, men han kunne ikke forsætte med de gode resultater.

Harvey førte holdet til endnu en FA Cup finale, igen imod Liverpool, men resultatet blev det samme som tre år tidligere.

På en sørgelig dag, det var få uger efter Hillsborough katastrofen, vandt Liverpool 3-2 i den forlængede spilletid.

Igennem 80´erne blev Kevin Ratcliffe klubbens mest succesfulde kaptajn i nyere tid.

Kendall vendte tilbage som træner i 1990, men resultaterne udeblev. 1993 blev han erstattet af Norwich træneren Mike Walker.

Walker brugte mange penge på holdet, alligevel fik holdet den værste start på en sæson nogensinde - 13 kampe i træk uden sejr - han blev fyret i november 1994.

Den nye træner, Joe Royle, var også en gammel spiller, og i hans første sæson reddede han Everton fra at rykke ned. Desuden førte han Everton til FA Cup finalen, hvor Everton vandt 1-0 på et mål scoret af Paul Rideout.

Andrei Kanchelskis ankom fra Manchester United, med ham kom lidt bedre tider.

Desværre medførte det sene køb, at Kanchelskis ikke kunne nå at blive registreret til Europa Cup kampene.

I den første kamp vandt Everton 3-2 på udebane over KR Reykjavik. Det islandske hold blev slået 3-1 hjemme på Goodison.

Europa affæren fik dog en skuffende slutning, da de i anden runde blev slået ud af Feyenoord fra Holland.

Evertons forsvar af FA Cup- titlen blev en fiasko. Everton blev ydmyget af Port Vale og dermed slået ud allerede i 4. runde. De Blå blev også gjort til grin i Coca-Cola Cuppen, hvor de blev sendt ud af Millwall med et nederlag på 4-2.

Everton var meget anonyme indtil Kanchelskis ankomst i November. Fra da af spillede Everton 35 kampe, hvor af de vandt de 16. De endte på en 6. plads, meget tæt på en UEFA- cup plads.

Kanchelskis blev topscorer i Premier League den sæson med 16 mål, hvor af de 10 blev scoret i de sidste 11 kampe.

Gary Speed blev købt om sommeren, og efter en lovende start på sæsonen, vendte lykken.

Det ukendte hold fra York City var åbenbart for gode til Everton, de sendte i hvert fald Everton ud af Cola-Cup’en. Selvom Everton ikke viste noget, blev de stadig betegnet som outsidere til mesterskabet. Nick Barmby blev tilført holdet for £ 5.75 millioner fra Middlesbrough.

Everton blev, igen, ydmyget i januar, da Bradford City i en FA Cup kamp, vandt 3-2 på Goodison Park.

Royle kom under et intenst pres fra visse fans, og dette blev værre på grund af de dårlige resultater. Dette medførte at Royle trak sig tilbage d. 27 marts 1997.

Everton har vundet 9 liga titler, 5 FA Cup titler og 1 Europa Cup for pokalvindere.

Klubbens største sejr nogensinde var 11-2 sejren over Derby County i 1890. Evertons målscorere var: Brady(3), Geary(3), Millward(3), Doyle and Holt.